Profil
Alt optaget 1/7 - 30/7 2023
Vi har den 25. januar 2023 igen haft kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen og fik atter en glad hundesmiley. Hvis du vil læse kontrolrapporten, kan du følge linket herunder:
http://www.findsmiley.dk/FindHundeSmiley/121941
I Demstrup - lidt fra Kjellerup - har vi nu siden marts 2010 drevet fores lille hundepension.
Vi vil gøre vort yderste for at hunden skal få et godt ophold. For at have tid til hundene har vi kun 6 bokse, så vi bliver hurtigt optaget. Vi anbefaler derfor at bestille i god tid, især hvis det er ophold i ferierperioderne.
Hunden vil få rigelig motion gennem daglige gåture og leg med andre hunde. Hunden får udleveret legetøj, men I må gerne selv medbringe legetøj, tæppe eller lignende, så hunden har noget, den kender.
Hundepensionen er underlagt løbende dyrlægekontrol, og er endvidere underlagt kontrol fra Fødevarestyrelsen (www.fvst.dk).
For at dagen skal minde så meget som muligt om dagligdagen, vil en typisk dag i hundepensionen forløbe sådan:
Kl. 7 - 8: Vi står op og går en lille tur
kl. 8 - 9: Morgenmad
kl. 9 - 12: Formiddagens lange gåtur
kl. 12 - 14: Vi sover til middag og leger i løbegården
kl. 14 - 17: Eftermiddagens lange gåtur
kl. 17 - 18: Aftensmad
kl. 18 - 22: Afslapning
kl. 22 - 23: Vi går en lille aftentur og siger god nat
Har I lyst til at komme forbi og se forholdene, inden I reserverer, er I velkomne. Ring blot og aftal tid.